| |
Artikler, danske:
"Når
vi vender ryggen til Israel i håbet om fred i vor tid"
(Berlingske 22. april 2004)
Værre er situationen for Israel generelt, fordi islamisterne
ønsker Israel udslettet, og for jøder specielt, fordi
antisemitismen synes at stikke sit hoved frem her i Europa, ja,
selv i Danmark. Det skulle ikke undre mig, om vi en dag vender ryggen
til Israel, overlader landets skæbne til dem, der vil udslette
det, og håber, at det giver fred i Europa i vor tid.
"Verdens
ældste had" af Ole Nyeng (Weekendavisen, nr.
9, 23. - 29. februar 2004)
Antisemitisme. Retorik og vold mod jøder i Europa er værre
nu end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig, advarer
jødiske ledere. Nu forberedes en undersøgelse af antisemitiske
holdninger blandt danske skolebørn med muslimsk baggrund.
"Skrevet
med blod og tårer" af Samuel Rachlin (JyllandsPosten,
8. februar 2004)
Venstrefløjens gengagere har brug for at dæmonisere
Israel og have en kanal, der kan give dem afløb for deres
socialistiske romantik og forestillingen om deres egen godhed og
humanisme. Deres terrordyrkelse i dag gør det ud for, hvad
deres støtte til de nationale frihedsbevægelser var
i de gode gamle dage. Boykot Israel, råber de, boykot israelske
forskere, sportsfolk og journalister. Men hvad med at boykotte terroristerne,
selvmorderne og deres støtter?
"Fup og fidus" af Suzanne Plesner (Weekendavisen
nr. 3, 12. - 18. Januar 2004)
I den danske offentlighed hænger forestillingen om blodtørstige
israelske soldater uløseligt sammen med Jørgen Flindt
Pedersens helt igennem fiktive novellefilm fra 1982, Dagbog fra
Beirut. Han iscenesatte sig selv som reporter, og lod, som om han
selv havde observeret, hvad der foregik. Uden dokumentation lykkedes
det Flindt Pedersen at trigge bestemte associationer, som bibringer
forudsætningsløse seere den opfattelse, at det var
israelske soldater, der myrdede løs i flygtningelejren.
"FN:
Israelske børn er mindre værd" af Ole Andersen
(Ordet og Israel, januar 2004)
FN er blevet et forum, hvor diktaturstater og andre lande med blakkede
forhold til menneskerettighederne har taget magten. Uden rødmen
har de indført forskelsbehandling og diskrimination i FN.
FN skulle have været en højborg for lighed og menneskerettigheder.
Dér, i FN’s hovedkvarter, burde børn være
børn. Dér burde et uskyldigt barns død kunne
vække fordømmelse uanset barnets nationalitet eller
religion.
"Jødehad
fra venstrefløjen" af Jørgen Ullerup
(Jyllands-Posten, 10. december 2003)
»Der blev skabt en akse mellem islamister og venstrefløjen,
som var enige om én ting: deres modstand mod Israel«,
vurderer den 56-årige forsker, Pierre-André Taguieff.
»Selvfølgelig er det helt legitimt at kritisere den
israelske regerings politik. Det har intet med jødehad at
gøre. Men at diabolisere Israel og sammenligne Sharon med
Hitler eller at beskylde israelerne for at begå folkemord
på palæstinenserne, det er jødehad« .
"Blinde
Pletter" af Jørn Mikkelsen (Jyllands-Posten,
3. december 2003)
Der er klare grænser: Når Davidstjernen indhylles
i hagekors, er det ikke bare en uskyldig, historieløs protest
mod Israels fremfærd i de besatte områder. Det er en
dybt betændt, urgammel antisemitisk kliché, der støves
af: Jøderne er selv ude om det. Det må være på
sin plads at opfordre til, at man netop i spørgsmålet
om jødehad og/eller kritik af Israel vælger sine virkemidler
med større omhu.
"Den
nygamle antisemitisme" af David Gress (Jyllands-Posten,
23. november 2003)
Antisemitismens vandring mod eliten faldt sammen med 1968-bevægelsen
i Vesten. Den kaldte sig anti-imperialistisk og revolutionær
og dens ledere fandt hurtigt ud af, at Israel stod på den
forkerte side i den globale kamp. Israel var allieret med USA. Israel
var et demokrati. Israel tillod sig at forsvare sin eksistens. PLO,
palæstinensernes kamporganisation, fik den europæiske
venstrefløjs velsignelse. Den kæmpede jo mod undertrykkelse
og vold, og havde derfor, som det hedder, "altid ret."
Ingen spurgte, hvem der stod bag kampen, hvorfor de førte
den eller hvad der var gået forud.
"Hverdagens
Had " af Niels Lillelund (Jyllands-Posten, 22. november
2003)
Antisemitismen er til stede også i Danmark. Det er Mellemøst-konflikten,
der er flyttet med hertil, og danske jøder oplever i stigende
grad at blive chikaneret både privat og i det offentlige rum.
Mosaisk Trossamfund registrerer episoderne, der, ifølge talsmanden
Jacques Blum, kun udgør toppen af isbjerget.
"Uretfærdig
behandling af Israel" af Kasper Elbjørn (Politiken,
8. november 2003)
EU-kommissionens undersøgelse af europæernes holdning
til befrielsen af Irak, afslørede en enorm uvidenhed om Israel.
Undersøgelsen viste, at europæerne i løbet af
de sidste tre år fuldstændig har glemt, at Israel til
forveksling minder om en europæisk stat.
"Antisemitisme"
(Leder, Kristeligt Dagblad, 23. oktober 2003)
Uanset, hvor kritisk man som lærer måtte være
over for Israels rolle i konflikten i Mellemøsten, er det
nødvendigt, at man klart og bestemt tager afstand fra skolebørnenes
naive, men også dødsensfarlige sammenblanding af begreberne.
I skolen skal de lære, at man i Danmark har frihed til at
mene, hvad man vil om Israel, men at antisemitisme hverken i ord
eller handling vil blive tolereret.
"Europa
og jøderne" af Michael Bach Henriksen (Kristeligt
Dagblad, 27. juni 2003)
Den europæiske debat om Israel handler ikke om Israel, men
om Europas politiske identitetskrise. Forklaringen skal findes i
diskussionen om nationalstaten: Engang blev jøderne hånet
for ikke at have en nationalstat. Nu kritiseres de for at have en.
"Derfor
tvinges Irak og ikke Israel" af Dan Harder (Berlingske,
11. april 2003)
En sammenligning eller sammenkædning af de to problemstillinger
er ikke gyldig i juridisk forstand. Det er ganske enkelt et af utallige
forsøg på at demonisere det israelske demokratiske
samfund ved at sidestille det med et af verdens grusommeste diktaturer.
"Det ulykkelige arabien" af Naser Khader (Politiken,
26. februar 2003)
Helst så jeg alle de udemokratiske regimer i de arabiske lande
fjernet, for hvis ikke regionen bliver demokratiseret og stabiliseret,
vil den være en kilde til evig uro og usikkerhed. Men tilbageholdenhed
over for andre udemokratiske regimer er intet argument for at lade
Saddam Hussein fortsætte sit diktatur.
"Fra seksdageskrig til selvmordsbombere" af Hans Tabor
(Politiken, 7. februar 2003)
Juridisk er Israels besættelse af Vestbredden og Gaza i orden,
men den strider mod både menneskerettigheder og demokrati.
Danmark havde formandskabet i FN's Sikkerhedsråd, da den omstridte
og bevidst uklare resolution 242 om israelsk tilbagetrækning
blev vedtaget.
"Det
kollektive vanvid" af Michael Taarnby (Jyllands-Posten,
15. september 2002)
Levende bomber har dræbt i hundredvis af israelere. Michael
Taarnby har forsket i selvmordsterrorismen og begrunder her, hvorfor
strategien i sidste ende bliver katastrofal for palæstinenserne.
"Anti-israelsk propaganda" af Dan Harder (Politiken,
28. august 2002)
Danske medier fremstiller Israel som den angribende part og Sharon
som enehersker. Især venstrefløjen har travlt med at
vælge side i den banaliserede kamp mellem 'de gode' og 'de
onde'.
"Den
jødiske sammensværgelse" af Claus Lindholt Mikkelsen
(Politiken, 10. juli 2002)
Den konspiratoriske paranoia har grebet Mellemøsten: Israel
er kun toppen af den store sammensværgelse, skriver kronikøren,
der er minoritetskonsulent.
"Jødehad"
(Leder
i Jyllands-Posten, 20. april 2002)
I stedet ser man Danmarks Radio føle sig kaldet
- helt ubegribeligt og dybt uansvarligt - til at lade lange lister
med israelske varer i danske butikker løbe over TV-skærmen,
lige til at boykotte. I stedet skal man høre folk fra Enhedslisten
kræve mærkning af varer fra Israel. Vi går her
ud fra, at der ikke menes regulære jødestjerner. Automatforsvaret
kender vi. Det er ikke antisemitisme, der praktiseres. Det er antizionisme,
hedder det, og så skulle alt være i orden. Men den holder
ikke en meter. Alt for meget af den Israel-kritik, der høres
for tiden, er glasklar antisemitisk retorik.
"Derfor
er USA så pro-israelsk" af Samuel Rachlin (Berlingske,
april 2002)
Hovedgrunden til at USA er pro-israelsk er, at det tjener USAs nationale
interesser. Det falder også USA naturligt at holde med en
part, der overholder de demokratiske spilleregler og påskønner
de samme normer og værdier – det enkelte menneskes liv
og frihed.
Tilbage til "Artikler"
|
 |
