|
3. december, 2003
Danmarks Radio erkender fejl i afstemning
Efter EU-kommisionens undersøgelse der viste at 59% af europæerne
anså Israel for at være en trussel for verdensfreden,
valgte Danmarks Radio at afholde en afstemning på sin egen
hjemmeside. Den viste samme tendens: Israel blev kåret som
verdens farligste land med 31% af stemmerne.
Men "undersøgelsen" er, udover at være manipulerende
i sin udformning, behæftet med tekniske fejl. Det sidste har
DRs ledelse imidlertid erkendt, hvorefter man har lovet ved fremtidige
web-afstemninger at gøre opmærksom på teknologiens
svagheder.
Nedenfor bringer vi et brev af Villhjálmur Örn Vilhjálmsson
til DRs direktion, et debatindlæg af samme forfatter (trykt
i Berlingske Tidende), et link til forklaringen omkring afstemninger
på DRs hjemmeside samt "Nu er det nok"s pressemeddelelse
i samme anledning.
Brev til direktionen på
DR fra Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (7.
nov. 2003)
DR må fortælle offentligt om skavankerne i målingen
- som i øvrigt stempler Israel og USA som de lande som danskerne
mest frygter. Her placerer danskerne sig blandt f.eks. de arabiske
lande, hvor mange indbyggere mener at alle deres ulykker skyldes
USA og Israel / jøderne.
"DRs fupafstemning" af Vilhjálmur
Örn Vilhjálmsson
(Berlingske Tidende, 10. nov. 2003)
Danmarks Radio gør ikke situationen bedre med sådanne
fupafstemninger, som kan manipuleres af hvem som helst. DR-Online,
som har indrømmet "fejlen" overfor mig, kan ikke
publicere det endelige resultat af afstemningen, som andet end et
eksempel på, hvordan man ikke skal lave folkelige afstemninger.
Om
afstemninger på Danmarks Radios hjemmeside
DR Nyheder Online understreger, at afstemningsresultaterne
ikke giver sig ud for at være et dækkende billede af
befolkningens holdning til det specifikke spørgsmål.
Resultatet er udelukkende et udtryk for, hvem der tilfældigt
kom forbi vores hjemmeside og fandt spørgsmålet interessant.
Pressemeddelelse fra Foreningen "Nu er det nok"
Danmarks Radio er hoppet med på den anti-israelske vogn endnu
engang og har på sin hjemmeside gennemført en meningsmåling,
der viser, at Israel udgør den største trussel mod
verdensfreden. Den anvendte metode er groft manipulerende og totalt
ubrugelig til meningsmålinger. Danmarks Radios ledelse bør
omgående skride ind og beklage forsøget på at
lægge Israel for had endnu engang under dække af en
meningsmåling.
Tilbage til forsiden
|