|
Domprovstens nytårsbudskab
Den 30. december 2001 holdt Københavns domprovst, Anders
Gadegaard, en prædiken hvori han sammenlignede israelske soldaters
operationer på Vestbredden og i Gaza med en historie fra det
nye testamente om systematiske drab på Bethlehems drengebørn.
Efter den følgende debat hvorunder bl.a. tidligere overrabiner
Bent Melchior, daværende formand for Mosaisk Trossamfund Jacques
Blum og indtil flere eksperter på området anklagede
Anders Gadegaard for antisemitisme, var der måske nogen der
troede - eller håbede - at Anders Gadegaard i fremtiden ville
vælge at moderere sine udfald mod den jødiske stat
og det jødiske folk.
Som det kan ses af nedenstående link, blev det ikke tilfældet.
"Den uforsigtige prædiken"
interview med Gadegaard (Kristeligt Dagblad, 27. dec. 2003)
Læs uddrag af artiklen i Kristeligt Dagblad, hvor Anders Gadegaard
i et interview forsvarer sammenligningen mellem det bibelske barnemord
i Bethlehem og Israels politik i dag. Herudover retter han en række
misforståede angreb mod Israel, hvorved han afslører
sin manglende indsigt i den arabisk-israelske konflikt.
"Domprovst mangler historisk
viden" af Otto Rühl
(Kristeligt Dagblad, 5. jan. 2004)
Københavns domprovst, Anders Gadegaard, bruger igen søndagen
mellem jul og nytår til et hadefuldt angreb på Israel.
Det kan selvfølgelig ikke overraske dem, der hørte
eller læste hans berygtede prædiken for to år
siden - men man må dog stadig forbløffes over den imponerende
mangel på historisk viden, der præger domprovstens tirader.
"Gadegaards hadefulde nytårsbudskab"
af Dan Harder (Kristeligt
Dagblad, 6. jan. 2004)
Kritik af den israelske regering, berettiget eller ej, er ikke antisemitisme.
Det der gør Gadegaards udtalelser til antisemitisme, er sammenkædningen
af den jødiske stats påståede ugerninger og jøder
generelt. Gadegaard forsøger at påvise en rød
tråd i jødisk adfærd, og gør dermed indirekte
nutidens jøder ansvarlige for datidens forbrydelser.
Tilbage til forsiden
|