Nyheder. Forsiden.
    Foreningen.
    Artikler.
    Tilmelding.
    Links.
    Kontakt.
 
 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 

3. december, 2003
Politiken 1 år efter: nye signaler

Det var Politikens holdning til spørgsmålet om antisemitisme og bladets dækning af konflikten i Mellemøsten, der sidste år gav stødet til underskriftindsamlingen og ”Nu er det nok”-annoncen. Det skete som en protest mod tendensen i bladet og som en advarsel om, at en ny form for antisemitisme havde vist sig i Europa og resten af verden og var ved at snige sig ind i bladets spalter. Et år senere har Politiken lige som andre aviser i Danmark og Europa fået øje på neo-antisemitismen og advarer nu mod udviklingen. Det byder foreningen ”Nu er det nok” velkommen og bringer med glæde eksemplerne på de nye signaler.

"Gammelt had i nye gevandter" af Adam Holm (Politiken, 22. november 2003)
I de seneste par år - tydeligt manifesteret under FN's antiracismekonference i Durban i 2001 - er det blevet stadig mere salonfähigt i dele af det politiske liv, i interesseorganisationer og blandt globaliseringsmodstandere at stemple Israels politik over for palæstinenserne som udtryk for racisme, etniske udrensninger og folkemord. Siden hvornår har Israel ført børn til kz-lejre? Dræbt palæstinensere på grund af deres etnicitet og religion? Bygget gaskamre?


"Angreb på jøder" (Politikens leder, 29. november 2003)
Man lægger tankeløst skylden på Israel generelt, og Sharonregeringen specielt, når man skal forsøge at 'forstå' disse attentater i stedet for at fastholde, at terror er et uantageligt militært såvel som politisk kampmiddel, og at terroristerne helt og fuldt bærer ansvaret for deres egne voldshandlinger. Ingen af deres begrundelser står mål med udåden.


"Antisemitismens grimme ansigt"
(Politiken, 29. november 2003)
Debat mellem Kjeld Koplev og Samuel Rachlin om den voksende europæiske antisemitisme.


"Europas dæmoner" (Politikens leder, 3. december 2003)
En af rapportens pointer er, at antisemitismen, der traditionelt har været det yderste højres speciale, nu først og fremmest næres af konflikten i Mellemøsten. Det betyder, at højreradikale bøller har fået følgeskab af unge, fanatiske palæstinensere og islamiske fundamentalister, som ophavsmænd til antisemitiske overfald og udskejelser. Samtidig er det ingen nyhed, at det yderste højre og det yderste venstre her til tider overlapper.


Tilbage til forsiden