27. september, 2003
Om skak og antisemitisme

I Weekendavisen nr. 36 (1. - 7. September 2003) indeholdt skakklummen mere end et fremragende parti skak. Weekendavisens skakanmelder, Hans Jørgen Lassen, havde valgt denne gang at bringe et parti mellem to israelske spillere, Sutovsky og Smirin, fra det israelske mesterskab 2002. Men udover beskrivelsen af selve partiet, kunne man i artiklen læse følgende to passager:

"Jeg ved ikke rigtig, om man egentlig kan være bekendt at røre ved noget som helst, der hidrører fra Israel, om man ikke burde boykotte en sådan slyngelstat totalt. På den anden side er det meget tænkeligt, at de to stormestre personligt ikke går ind for bosættelser, imperialisme, tortur og statsterror. På den tredje side: De er vel medskyldige, hvis de ikke kæmper aktivt imod disse forbrydelser".

"En passant og som et kuriosum: Jeg erfarede forleden, at der i den danske folkekirke udskænkes altervin af israelsk avl! Ganske vist kan man ikke lægge vore dages jøder til last, at deres forfædre lod en rebelsk tømrersvend korsfæste for et par tusinde år siden, men at man ved et sakramente serverer noget, der skal gøre det ud for Jesu blod, næstekærlighedens profet, og så køber dette hos et folk, der dagligt og rutinemæssigt udgyder deres naboers blod og stjæler deres jord, den er svær at sluge. Det må give en grim smag i munden".

Avisen modtog efterfølgende en række klager over de ubehagelige udfald mod Israel og de israelske skakspillere (blot fordi de var israelere) samt udsagnet om altervinen, der vel med en vis rimelighed kan siges at tangere klassisk anti-semitisme.

Redaktionen tog hurtigt den logiske konsekvens af affæren, og bragte ugen efter en officiel undskyldning, og meddelte at samarbejdet med Hans Jørgen Lassen var ophørt med øjeblikkelig varsel.

Denne brug af skakklummen til at lufte Hans Jørgen Lassens personlige antipatier var tilsyneladende ikke et enkeltstående eksempel. I skakklummen ugen før (Weekendavisen nr. 35) rettede Hans Jørgen Lassen eksempelvis et angreb mod en række politikere, der bl.a. havde det tilfælles at de støttede krigen mod Irak. Den dag indeholdt skakklummen følgende ordlyd:

"Mærkeligt nok kunne manden (en amerikaner, red.) faktisk lide at spille skak; der var trods alt noget menneskeligt ved ham, og det er der højst tænkeligt også ved Powell, Bush, Rice og Fogh, selv om det kan være svært at få øje på i al den magtforblændelse".

Tilbage til forsiden